I kamp for sundhed og performance:
Astralis indgår partnerskab med Coco Fuzion 100
 
I jagten på de sidste og afgørende procenter i kampe og træning, har Astralis nu indgået en helt ny form for partnerskab med holdets første Hydration Partner: Coco Fuzion 100.
 
God form, træning, mental balance, sund kost og den optimale spilleruniform er nogle af elementerne i den Performance Optimization Model, som sportsdirektør Kasper Hvidt og RFRSH Entertainment har udviklet til holdene, og som han fortæller om i vedlagte video. Nu tager Astralis altså næste skridt.
 
Philip Lindgaard, Head of Sales C7 Brands Scandinavia, fortæller
 
– Coco Fuzion100 er et sundt, naturligt og særdeles tiltrængt alternativ i et marked, som er massivt domineret af sukker- og koffeinholdige drikke. En stabil væskebalance er essentiel for, at spillerne kan koncentrere sig over længere tid og præstere på det højest mulige niveau. I esport er det ikke blot to halvlege af 45 minutter; der skal præsteres over adskillige timer, og det er lige præcis på her, at Coco Fuzion kan give Astralis de sidste nødvendige procenter. Vi har en helt unik mulighed for at gøre en forskel, konstaterer Lindgaard.
 
Hos Astralis-spillerne er der også naturlig glæde over det nye samarbejde. In-game leader Lukas ”gla1ve” Rossander:


– En stor del af at levere på topplan over en længere periode handler om meget andet end selve spillet. Det er klart, det kræver talent og en masse træning, men som i al anden konkurrence, er der mange faktorer, der spiller ind. For os handler det blandt andet om, at kunne holde et knivskarpt fokus i mange timer i træk, og her betyder det alt, at være ordentlig forberedt. God fysisk form, den rette kost, stabilt blodsukker, mental balance og den slags gør den stor forskel i det lange løb, og det har helt sikkert gjort en positiv forskel for vores hold, at vi er meget bevidste om at leve sundt.
 
– Vil man være bedst, er det nødvendigt at tage sin krop seriøst, og her er der mange områder, man skal tænke på. Blandt andet betyder væskeindtaget mere end de fleste måske lige tror, og vi er virkelig glade for, at samarbejdet med CocoFuzion endelig er faldet på plads. Jeg skal ikke udtale mig om alt det tekniske, det er andre meget klogere på, men jeg kan konstatere at ud over at det er sundt, smager det faktisk virkelig godt, lyder dommen.
 
Anders Hviid, Head of Marketing C7 Brands Scandinavia fortæller om baggrunden for sponsoratet:
 
– For det første ser vi et kæmpe potentiale i esport. Det er den hurtigst voksende sportsgren i verden og Astralis er et af de absolut førende hold. Vi ser et direkte link mellem professionel esport og vores mission hos Coco Fuzion100. Vi vil udfordre normerne, og vi tror på, at vi i samarbejdet med Astralis kan forbinde professionel gaming endnu bedre med en sund livsstil og optimering af spillernes præstationer, fortæller Hviid.
 
Coco Fuzion indeholder 100% naturlige produkter lavet på grønne økologiske kokosnødder og produkterne indeholder ingen konserveringsmidler, intet tilsat sukker eller koffein. Hydreringseffekten er markant bedre end vand, hvilket er en bærende del af årsagen til samarbejdet.
 
Ifølge Newzoo’s globale Esports markedsreport fra 2017 anslås det samlede esports publikum som værende 385 millioner mennesker i 2017 – Hvoraf 191 millioner er entusiaster og de resterende 194 millioner følger med lejlighedsvis. Antallet af entusiaster forventes yderligere at stige med 50% i 2020 og nærme sig 300 millioner.